KLASSER Marathon Escape

- Herre

- Herre 40+

- Herre 50+

- Kvinder

- Kvinder 40+

Marathon Escape

Start-tidspunkt: Se program (klik)

Længde: 84,0 km - to omgange på URBAN ruten

Samlet stigning: ca. 950 hm (højdeprofil offentliggøres en måned før løbet)

Forventet vindertid: 2 timer og 55 minutter

Rute
To omgange på URBAN ESCAPE, som er en varieret rute der går fra FÆNGSLET, nord over Horsens, gennem Hansted Skov, via Nørrestrand videre ind gennem Horsens By og tilbage til FÆNGSLET.

Flugten går både af grusveje i landområderne, single track i Hansted Skov, lynhurtigt asfalt, byens park, gennem diverse bygninger og gader i Horsens indre by.

Go for it! This is the ultimate Escape.

FORHINDRINGER
Der vil være en stor og en lille rampe på FÆNGSLET. Hvis du ikke kan lide at forcere rampen, vil det være muligt at vælge en mere sikker flugt via de såkaldte chicken run, der er en lille omvej udenom forhindringen. Typisk mister man 5-10 sekunder ved at vælge chicken run.

Ramperne er lavet af paller og kan køres af de fleste. Den store er 5 paller høj - den lille er tre paller høj. 

På ruten vil der også være enkelte forhindringer eller trapper. Vi beskriver disse steder, når ruten er 100% på plads.

FORPLEJNINGSZONER
Der er én forplejningszoner undervejs (10 km, 18 km, 41 km, 51 km, 59 km samt ved MÅL). Forplejningszonen i terrænen (ved Hansted Skov) passeres to gange per omgang. Dvs 4 gange i alt. Forplejningszonen ved mål passeres én gang (halvvejs) og ved målgang.

Der er således mulighed for forplejningsstop fem gange undervejs på marathon ruten. 

Marathon Escape ruten er for den trænede MTB´er. Sammenlignet med andre MTB Marathon løb, så er ruten forholdsvis hurtig.

SKILTNING
Ruteforløbet giver sig selv når først du er på ruten. 

Vi har over 100 rutevagter fordelt på de 41 km. Derudover er der masser af skilte. 

Distancen er markeret tydeligt med skilte for hver 5 km.

Rute 2015